Annie og Christians beretning om deres indsats i Dienesminde

Vores første tur, sammen med vores to børn, Jens og Karsten, på 13 og 11 år, foregik i en Mercedes lastbil fra Dienesminde i 1999. Vi skulle aflevere nødhjælp til et hospital i Brest. Vi vidste ingenting om selve turen, men havde fået at vide af Dan, at vi først skulle køre til et speditionsfirma, Leman, i Padborg. Derefter videre efter en beskrivelse på en A4 kuvert. Denne tur blev vores første møde med alle grænsepatruljer Tyskland/Polen, derefter Polen/Hvide Rusland. Vi vidste ikke at der var en speciel overgang for lastbiler, så vi kørte til overgangen for personbiler, det var meget besværligt at få den store lastbil vendt på en lille plads. Turen var meget lang og besværlig, så vi fik kun en dag i Brest, inden vi måtte køre retur, før vores visa udløb. Flere medlemmer var overrasket over at vi turde tage Jens og Karsten med, men de fik rigtig meget ud af turen. De var meget overrasket over at der kun fandtes en slags is, man kunne ikke vælge. Jens og Karsten har været med på mange ture, som de har lært meget af og fundet ud af, at der er folk, som ikke har så meget som dem selv. Siden 2001 har vi kørt til Hvide Rusland/Litauen med nødhjælp fra vores eget lager her på Hvorup Kærvej. Det er nemmere at køre direkte, frem for at fragte nødhjælp på en lastbil og køre det til Dienesminde, og læsse det af igen. Hver gang, ca. 2 gange årligt, har vi haft ca. 14 tons på lastbilen. Trækkeren er sponseret af et Aalborg firma og traileren har vi lejet. Sidste nødhjælp fra vores lager blev fragtet til Litauen. Vi har haft rigtig mange fantastiske ture med nødhjælp og fået rigtig mange gode venner i Hviderusland og Litauen, som også har besøgt os i vores hjem. Det er altid dejligt at se hvor nødhjælpen kommer hen og bliver brugt. Alle er glade for den hjælp de får Det er meget svært, at sige hvilken tur der var bedst, men den første tur var nok den største oplevelse.

Vi fandt ud af hvor besværligt det er at komme ind i Hviderusland og hvor mange papirer der skulle udfyldes. Herefter skulle nødhjælpen afleveres til de forskellige modtagere i modsætning til i dag, hvor hele læsset skal afleveres hos vores kontakter/organisationer i Hviderusland. Vi vil gerne takke Ellen og Dan for alle vores gode ture. Det var netop disse to mennesker, der syntes vi skulle af sted på den første tur, og det har vi ikke fortrudt. Desuden vil vi takke alle som har støttet os, hjulpet med at pakke bil og været med på forskellige ture, som vi håber har nydt det lige så meget som os. Vi har valgt at stoppe med at indsamle og fragte nødhjælp, men vi vil stadig støtte Dienesmindes venner. En opgørelse har vist at vi har fragtet ca. 850 tons nødhjælp herfra Hvorup Kærvej. Tusind tak til alle. Hilsen Annie og Christian

Dienesmindes Venner